Byg og bevægelse

Bevæg dig til udendørsaktiviteter sammen med andre unge.

På en af banerne ved Ryparkens Idrætsanlæg skal vi i fællesskab skabe et aktivt uderum, hvor man både kan hænge ud og lave forskellige aktiviteter.

Find din kreative side frem, og kom ned og vær med til at udvikle, designe og bygge et byrumsmøbel. Aktiviteterne er for alle unge i lokalområdet, uanset om du har en fed idé, er en ægte handyman/woman eller bare vil være med og prøve noget nyt.

Vi bygger i samarbejde med BK Skjold, ungdomsklubben RYAC, AIM-byliv og Kultur Østerbro.

Undervejs i byggeprocessen, og resten af året, kan du sætte møblet i spil, når vi afholder forskellige aktiviteter og events ved møblerne.

Spil med i street fodbold eller basket, prøv evner i parkour, eller noget helt andet – aktiviteterne tager udgangspunkt i hvordan møblerne bliver designet, og afhænger af jeres interesser!

Praktiske informationer

Tidspunkt

Uge 40-42: Vi bygger møbler!

  • Onsdag den 20/10 
    15-17: Vi bygger møblet sammen med de unge
    15-17: Fri leg på banen inden for fodbold, basket, håndbold
     
  • Torsdag den 21/10
    15-17: Vi bygger møblet sammen med de unge
    15-17: Fri leg på banen inden for fodbold, basket, håndbold
     
  • Fredag den 22/10
    13-15: Vi maler og færdiggør møblet sammen med de unge
    15-17: Danseworkshop i hip-hop/urban undervist af dansere fra dansekapellet
    15-17: Der vil være pizza og sodavand ved møblet

Mandage og torsdage kl. 17-18.30 fra uge 33 og året ud

Kom og spil med i street fodbold, street basket, street håndbold og en masse andet på banen. Der er musik og god stemning.

Sted

Ryparken Idrætsanlæg, Østerbro.

Ryparkens Idrætsanlæg, Lyngbyvej 110, 2100 Kbh. Ø. Den blå boldbane ved håndboldhallen.

Tilmelding

Der er ingen krav til tilmelding til aktiviteterne.

Hvis du ønsker at være med til at bygge møbler, skal du tilmelde dig hos Nicole fra Kultur Ø. Find kontaktoplysninger længere nede på siden.

Kontakt

Kultur Ø - Nicole